Hop til indhold
Grønlands Domstole

Mildere dom i ankesag om blufærdighedskrænkelse, kønsligt forhold til mindreårig samt vold 
06-07-2017 

K 064/17

Mildere dom i ankesag om blufærdighedskrænkelse, kønsligt forhold til mindreårig samt vold

Sagsnummer: K 064/17

Den 6. juli 2017 afsagde landsretten dom i en sag hvor tiltalte af Qaasuitsoq Kredsret var kendt skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 84 og § 79, blufærdighedskrænkelse og kønsligt forhold til mindreårig, samt to tilfælde af overtrædelse af kriminallovens § 88, 1. pkt., forsætlig vold. Kredsretten idømte tiltalte 2 måneder i anstalt.

Landsretten stadfæstede kredsrettens dom, idet anbringelsestiden dog blev fastsat til 40 dage. Tiltalte blev tillige dømt til at betale tortgodtgørelse med 6.000 kroner til den blufærdighedskrænkede.

Tiltalte blev frifundet for kønsligt forhold til mindreårig og fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse ved at have befølt sin samlevers dengang 14-årige datter i skridtet uden på trusserne.

I skærpende retning lagde retten vægt på, at der var tale om flere tilfælde af vold, der var blevet begået, mens der var børn til stede, samtidig med et tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod en pige på 14 år. I formildende retning lagde retten vægt på forholdenes alder, der var fra 2013, 2014 og 2015.

Ønsker du en udskrift af kredsrettens eller landsrettens dom, skal du kontakte Grønlands Landsret.

 

Til top Sidst opdateret: 18-10-2017