Hop til indhold
Grønlands Domstole

10 dages betinget anstaltsanbringelse for deling af børneporno stadfæstet 
02-08-2019 

K 117/19

10 dages betinget anstaltsanbringelse for deling af børneporno stadfæstet

Sagen kort fortalt
En 52-årig mand var af Sermersooq Kredsret idømt 10 dages betinget anstaltsanbringelse med en prøve tid på 1 år for overtrædelse af kriminallovens § 85, stk. 1, besiddelse og udbredelse af børnepornografi, ved at have postet et link til et pornografisk billede af en mindreårig pige på et chatforum.

Kredsrettens dom blev anket af tiltalte med påstand om frifindelse.

Landsrettens resultat
Landsretten fandt tiltalte skyldig i den rejste tiltale og stadfæstede kredsrettens dom.
Landsretten begrundede med, at bl.a. den IP-adresse, hvorfra der var blevet linket til billedet, var knyttet til tiltaltes adresse, og at der efter tiltaltes forklaring ikke var holdepunkter for, at hverken hans kone eller datter skulle have linket til billedet. 

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 2. august 2019.

Kontaktinformation
For yderligere information eller en udskrift af dommen i sin helhed, kan Grønlands Landsret kontaktes.

Til top Sidst opdateret: 19-09-2019