Hop til indhold
Grønlands Domstole

Dom ændret til tilsyn i 3 år i sag om tyverier 
24-01-2019 

K 218/18

Dom ændret til tilsyn i 3 år i sag om tyverier

Sagsnummer: K 218/18

Sagen kort fortalt
En 23-årig mand var af Qaasuitsoq Kredsret anset skyldig i to tilfælde af tyveri og forsøg på tyveri i et tilfælde. Han blev idømt anstaltsanbringelse i 3 måneder med efterfølgende tilsyn i 2 år.

Tyverierne omfattede et fladskærmsfjernsyn, varer fra en kantine og forsøg på at opbryde en pengeboks.

Tiltalte var tidligere foranstaltet i maj 2017 med tilsyn i 2 år for ligeartet kriminalitet.

Landsrettens resultat
Landsretten fandt det passende at opretholde dommen til tilsyn som tiltalte fik i maj 2017, som en fælles foranstaltning på samme vilkår og at fastsætte et nyt tilsyn på 3 år.

I sin begrundelse anførte landsretten bl.a. at den senest begåede kriminalitet alene vedrørte et enkelt forsøg på tyveri, at to af de tre forhold var begået før seneste dom, og lagde i øvrigt vægt på tiltaltes personlige forhold.

Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 24. januar 2019.

Kontaktinformation
For yderligere information eller en udskrift af dommen i sin helhed, kan Grønlands Landsret kontaktes.

 

Til top Sidst opdateret: 07-02-2019