Hop til indhold
Grønlands Domstole

Tre nyuddannede kredsdommerkandidater 
20-04-2018 

Fjerde hold, siden uddannelsen blev oprettet i 2007, har gennemført uddannelsen til kredsdommer

Tre personer, der efter to intense år med teori og praktik, har fredag fået bevis på, at de har bestået kredsdommereksamen. Dermed er de kvalificerede til at søge hvervet som kredsdommere.  

- Det er en attraktiv men også udfordrende uddannelse, kandidaterne har været igennem. Vi er stolte af dem, og deres beviser er velfortjente, fortæller landsdommer Kirsten Thomassen, der har været leder af kredsdommeruddannelsen fra 2014 til 1. januar 2018.

I løbet af uddannelsen gennemgås alle sagstyper, der kan behandles i kredsretten. Det vil sige kriminalsager, civile sager, fogedsager og skiftesager. Derudover også udvalgte tværfaglige og juridiske områder.

Lige nu er der 9 fastansatte kredsdommere ved kredsretterne ud af 12 normerede stillinger.

De tre nye færdiguddannede kredsdommerkandidater er:

  • Pia Hjort Andersen, Ilulissat
  • Sikkerninnguaq Hard Lorentzen, Nuuk
  • Medea Olsen, Nuuk

Kredsdommeruddannelsen er en uddannelsesstilling, og stillingsopslag til næste hold forventes at blive slået op i 2019. Læs mere om kredsdommeruddannelsen

Fra venstre:  Pia Hjort Andersen, Sikkerninnguaq Hard Lorentzen og Medea Olsen.
Foto: Vilhelm Lynge Hard

Foto: Vilhelm Lynge Hard

Til top Sidst opdateret: 20-04-2018