Hop til indhold
Grønlands Domstole

Ægtepagter 

En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller – eller to forlovede – om deres formue under ægteskabet

Ved en ægtepagt kan ægtefællerne aftale:

1. Skilsmissesæreje

Ægtefællernes ejendele skal ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, men kun i tilfælde af dødsfald

2. Fuldstændigt særeje

Ægtefælles ejendele skal slet ikke deles - heller ikke i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald

3. Kombinationssæreje

Ægtefællernes ejendele ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

De ejendele, som tilhører den ægtefælle, der dør først, er skilsmissesæreje og skal deles i forbindelse med dødsfaldet.

De ejendele, som tilhører den ægtefælle, der lever længst, er derimod fuldstændigt særeje, når ægtefællen er død.

Det vil i praksis sige, at den efterlevende ægtefælle får en større del af ægtefællens samlede ejendele, end han eller hun ellers ville have gjort.

Førsteafdødes skilsmisssæreje skiftes efter dødsfaldet. Den længslevende ægtefælle får halvdelen af ægtefællernes samlede ejendele som boslod. Herudover får han eller hun en tredjedel af den anden halvdel som arv.

Den længstlevende kan også vælge at sidde i uskiftet bo med fortsæt skilsmissesæreje, hvis den første afdøde havde livsarvinger (børn).

4. Brøkdelssæreje

Ægtepagten omfatter en del af ægtefællernes ejendele, mens den øvrige del er almindeligt formuefællesskab.

Ekstraordinært store gaver mellem ægtefæller skal også gives ved ægtepagt for at være gyldige over for giverægtefællens kreditorer.

En ægtepagt skal registreres for at være gyldig – både mellem ægtefællerne indbyrdes og i forhold til omverdenen.

Registreringen må ikke rådgive om indholdet af en ægtepagt. Parter, som overvejer at oprette en ægtepagt, bør derfor søge juridisk rådgivning hos en advokat.

Til top Sidst opdateret: 13-05-2011