Hop til indhold
Grønlands Domstole

Dødsboskifte 

Når en af dine nære pårørende er død, vil kredsretten sørge for, at arven bliver fordelt

Dødsbosager starter med, at præstegældet opretter en dødsanmeldelse og sender den til kredsretten i den by, hvor afdøde har boet. Kredsretten sørger efterfølgende for at opgøre, hvilke værdier den afdøde havde.

Det tager typisk to måneder fra dødsfaldet, før kredsretten har modtaget dødsanmeldelsen og opgjort boet. For at hjælpe vil kredsretten bede jer udfylde en blanket, der fortæller, om den afdøde pårørende ejede noget af høj værdi.

De arveretlige regler og afdødes eventuelle testamente vil være afgørende for, i hvilket forhold værdierne skal fordeles. Retten vil som udgangspunkt bede jer blive enige om, hvem der skal have hvad.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal retten fordele værdierne. Nogle gange skal der foretages et fællesboskifte, før arven efter afdøde kan fordeles. Afdødes ægtefælle kan dog have ret til uskiftet bo.

Hvis afdøde havde mere gæld end aktiver, vil aktiverne normalt skulle sælges og pengene fordeles mellem afdødes kreditorer. Arvingerne får dermed ingen arv.

I nogle tilfælde, hvor arven har lille værdi, kan den fordeles uden et boskifte. I disse tilfælde vil kredsretten ofte beslutte, at en enkelt arving skal have hele boet. Det vil typisk være den, der har betalt for begravelsen.

Til top Sidst opdateret: 20-01-2011