Hop til indhold
Grønlands Domstole

Uskiftet bo 

Hvis din ægtefælle er død og havde børn, kan du sidde i uskiftet bo
 

Det betyder, at du kan blive i jeres fælles bolig, og at fordelingen af din ægtefælles værdier til jeres børn udskydes til efter din død.

Du har altid lov at sidde i uskiftet bo, hvis I kun har fælles børn. Hvis din afdøde ægtefælle har særbørn (børn som ikke er dine), skal de godkende og skrive under på, at du kan få lov til at sidde i uskiftet bo. Hvis børnene er mindreårige, kan den, der har forældremyndigheden over dem, der skal skrive under på, at du kan sidde i uskiftet bo indtil børnene bliver myndige.

Ligesom det er godt at lave et testamente inden man dør, kan det være en god idé på forhånd at lave en aftale om uskiftet bo med særbørnene.

Hvis din ægtefælle ikke har livsarvinger (børn, børnebørn osv.) og ikke har lavet testamente, er du som udgangspunkt enearving og beholder alle værdier.

Hvis du og din ægtefælle har lavet en ægtepagt om fuldstændigt særeje, har du afgivet retten til at sidde i uskiftet bo. Dette gælder ikke, hvis I kun har lavet en ægtepagt om skilsmissesæreje.

Til top Sidst opdateret: 15-12-2010